Ansvarsforsikringen

Ansvarsforsikring – hvis virksomheden skal erstatte skader

Ansvarsforsikringen dækker, hvis I som virksomhed er skyld i skader på personer eller ting. Forsikringen dækker også praktisk hjælp til at håndtere uberettigede erstatningskrav.

Særlige fordele i ansvarsforsikringen

Dækker både erhvervs- og produktansvar
Erhvervs- og produktansvar dækker de typer krav, du kan blive mødt med fra kunderne.
Vi sikrer dit omdømme
Du skal ikke selv håndtere klagesager mellem dig og kunden. Vi overtager sagen og sikrer dit omdømme.
Matcher risikoen
Forsikringen tager højde for din virksomhed og det arbejde, I udfører, og matcher den risiko, I har.

Sådan er I dækket

Ansvarsforsikringen dækker både produktansvar og erhvervsansvar.

Produktansvar

Hvis en fejl på jeres produkt fører til skader på personer eller ting, dækker forsikringen. Som producent er I objektivt ansvarlige. Det vil sige, at det ingen betydning har, om I har begået en fejl eller ej. I bærer det fulde ansvar for produktet. 

Erhvervsansvar

Kommer virksomhedens medarbejdere til at lave skade på andre personer, eller på andre personers ting, mens de udfører deres arbejde, dækker vi det erstatningskrav, det kan medføre.

Vi tilpasser forsikringen til jer

Ansvarsforsikringen skal afspejle jeres virksomhed og behov. Sammen med jer vurderer vi blandt andet:

  • Eksport og reeksport
  • Serieproduktion
  • Krav fra jeres kunder
  • Underleverandørers stabilitet

Vi er med hele vejen

Så snart en person eller virksomhed kræver erstatning fra jer, træder vi til. I samarbejde med jer vurderer og afslutter vi sagen bedst muligt for alle parter.