Hos Tryg arbejder vi målrettet for at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, er tryg som du er og har lige muligheder for at udvikle dig og dermed nå dit fulde potentiale.

-

Diversitet skaber et stærkere Tryg

Hos Tryg ønsker vi at afspejle vores kunder og det samfund, vi er en del af. Vi ser forskellighed som en styrke, der gør os i stand til at give den bedste kundeoplevelse og blive det mest innovative forsikringsselskab.

At sikre diversitet og inklusion er et vedvarende arbejde, og der findes ingen let løsning. Derfor har vi forpligtet os på disse målsætninger for at skabe forandring:

  • Vi vil minimum have 41% kvinder i ledelse i 2024
  • Vi vil øge andelen af kvinder i senior-ledelse til følgende delmål
    • 33% kvinder i topledelse
    • 41% kvinder på director niveau
  • Vi vil øge andelen af ledergrupper, der er diverse på køn, generation og erhvervserfaring

For at nå målsætningerne arbejder vi fokuseret og strategisk med diversitet lige fra rekrutteringsprocessen til talent- og ledelsesudvikling, hvor vi bl.a. har fokus på at minimere vores ubevidste bias. Du kan læse status på målsætningerne i vores CSR-rapport her.

#TrygSomDuEr

Tryghed er en del af vores DNA, og hos os skal du være Tryg som du er.

Som medarbejder i Tryg vil du opleve flere initiativer, der skal fremme en inkluderende kultur. Vi måler effekten af disse initiativer og følger op på dem i den årlige trivselsundersøgelse.

For at lykkes skal vi øge bevidstheden i organisationen. Derfor igangsætter vi løbende kampagner og tilbyder webinarer og oplæg, der skal hjælpe os i hverdagen med at blive en endnu mere inkluderende og tryg arbejdsplads.

Hvis du i forbindelse med din religiøse overbevisning har behov for at gå i enerum, har vi refleksionsrum dedikeret til formålet på vores største lokationer.

Lige forældre- og barselsrettigheder for alle ansatte

Hos Tryg er alle forældre lige meget værd. Derfor har vi indført lige forældre- og barselsrettigheder for alle uanset køn og familieform.

Både juridiske- og sociale forældre har ret til 25 ugers barsel med fuld løn per barn. Det muliggør, at alle forældre i Tryg kan tage lige stor del i barnets første leveår. Det gælder også medarbejdere, der fx indgår i regnbuefamilier med flere end to forældre.

Pride og LGBT+ trivsel

Tryg har fokus på LGBT+ trivsel, og vi støtter op om retten til at være den, man er. I Tryg har vi et dedikeret LGBT+ netværk, hvor vi sammen arbejder på specifikke løsninger, der gør Tryg til en endnu mere inkluderende arbejdsplads for LGBT+ personer.

Igennem vores partnerskaber med Copenhagen Pride og Bergen Pride deltager Tryg i Pride-paraderne. Det gør vi for at fejre forskellighed og sætte fokus på vigtigheden af at skabe et samfund og et arbejdsmarked, hvor du kan være #TrygSomDuEr.

Solsikkesnoren

Tryg er en del af Solsikkeprogrammet

Tryg er en del af Solsikkeprogrammet, der fremmer inklusion af personer med usynlige handicaps.

Som medarbejder i Tryg kan du synliggøre, at du har særlige behov, der skal tages hensyn til ved at bære solsikkesnoren på Trygs lokationer.

Som kunde kan du også benytte Trygs solsikketelefonlinje, hvor du bliver mødt af personale, som har fokus på at give ekstra støtte, tid og hjælp.

"Vi gør det her for at sikre, at vi er en inkluderende virksomhed for vores kunder med usynlige handicap, men også for vores medarbejdere, som har skjulte udfordringer. Som virksomhed skal vi rumme vores kunders forskellige behov, og som arbejdsplads vil vi sikre, at du som medarbejder har de bedste rammer for at trives, udvikle dig og være tryg, præcis som du er." fortæller Frederik Sjørslev Søgaard, Skadesdirektør i Tryg.

Læs mere om Solsikkeprogrammet

Samarbejdspartnere

Tryg er en del af følgende virksomhedsmedlemskaber, -partnerskaber og chartre for at fremme diversitet og inklusion i det samfund, vi er en del af, herunder:

  • Diversity Council
  • LGBT+ Danmark
  • Copenhagen Pride
  • Diversitetspagten, Dansk Erhverv
  • Solsikkeprogrammet