Om Tryg | Samfundsansvar | Forebyggelse

Tryg er stolte af at tage ansvar, ikke kun for vores medarbejdere, men også for det omkringgivende samfund.

Vi viser blandt andet vores samfundsengagement ved at hjælpe andre i form af service, viden, tid og support i forbindelse med samfundsformål.

Tryg indgår også i partnerskaber og samarbejder med andre virksomheder, de nordiske landes regeringer og myndigheder, klima- og vidensorganisationer og lignende. Se vores Partnerskaber og samarbejde.

Eksempler på nuværende og tidligere samfundsaktiviteter


El Camino

I efteråret 2008 tog koncernchef Stine Bosse på en vandretur med 4 utilpassede unge af anden etnisk baggrund. Vi ønskede at give disse unge mennesker en ny chance for at udvikle sig som ressourcepersoner både for samfundets og for deres egen skyld. På turen blev de unge, sammen med udvalgte ledere fra koncernen, udfordret som personer og team. Turen blev afsluttet med, at de unge fik tilbudt muligheden for at få ansættelse i Tryg. 

Natteravnene 

Natteravnene er et af Norges vigtigste forebyggende volds- og hærværksprojekter. Natteravnene er voksne rollemodeller for lokalområdets børn og unge. Hovedformålet er at øge den lokale tryghed og indirekte forebygge vold og hærværk gennem gadevandringer, hvor børn og unge færdes om aftenen.

Natteravnene er organiseret lokalt med frivillige sociale grupper, der indgår i et landsdækkende netværk. I 1995 blev Tryg hovedsamarbejdspartner for Natteravnene i Norge. Tryg er sponsor og stiller i dag sekretariat til rådighed for over 500 grupper. Grupperne har et nært samarbejde med de lokale kommuner og med politiet.

Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF)

DHIF og Tryg har et samarbejde, der skal være med til at styrke Tryghedsleverancen, i form af kursus og information/rådgivning omkring målrettet skadebehandling. Ligeledes indebærer samarbejdet skabelsen af jobmuligheder for handicappede i Tryg.

Redningskransen

Den første redningskrans blev sat op i Norge i 1952 og siden er der blevet hængt mere end 30.000 redningskranse op ved søer og hav. Redningskransen skaber tryghed i tilfælde hvor ’uheldet er ude’ og har siden den første blev hængt op, reddet mange liv og været del af mange redningsaktioner.

Oslo-projektet

I samarbejde med Oslo kommune, politiet, Natteravnene og frivillige organisationer, arbejder Tryg med at skabe en tryggere hovedstad. Oslo projektet har til formål at rekruttere folk fra etniske minoriteter til frivilligt kriminalitetsforebyggende arbejde og for at styrke mangfoldighed og samarbejde med minoriteter.

Sikkerhedsdage

Tryg har siden 1985 årligt arrangeret ’Sikkerhedsdagene’ sammen med Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet (NTNU) i Trondheim. Sikkerhedsdagene beskæftiger sig med sikkerhedsproblemer og udfordringer, såvel som succeshistorier omkring risikohåndtering. Konferencen er en af de førende i Norge inden for risikohåndtering.

Trygs Allmennyttige Stiftelse: ’Tryg Allmennyttige Stiftelse’ har som formål at bidrage til at skabe en tryggere hverdag for ung som gammel i Norge. Herunder skal stiftelsen formidle viden og økonomisk støtte til forskellige tryghedsfremmende aktiviteter i Norge. Stiftelsen har især fokus på miljø- og sundhedsfremmende initiativer.

forebyggelse-csr-tryg-forsikring