Gebyrer og afgifter
Trygs udgifter ved opkrævning af forsikringsbetaling er forskellige, og afhænger af om du betaler via indbetalingskort eller Betalingsservice.
Derfor er opkrævningsgebyrerne også forskellige og beregnes særskilt. Gebyret udgør 30 kr. ved betaling via indbetalingskort og 7 kr. pr forsikring ved betaling via BetalingsService.
Derudover skal der betales stempelafgift til staten efter reglerne i Stempelloven. Det første år beregnes afgiften af forsikringens pris/forsikringssum. De følgende år beregnes afgiften alene af en evt. stigning i prisen/forsikringssummerne.
Særligt for indbo, villa og bilforsikring
For indbo og villaforsikring opkræves:
- Årligt Stormflods-/stormfaldsafgift på 30,00 kr. på brandforsikringer for bygning og indbo. Afgiften går til en pulje, som bliver brugt til betaling af skader efter stormflod. Ved stormfald betaler forsikringsselskaberne tilskud til gentilplantning af private skove.
For bilforsikring opkræves:
- For hvert forsikringsbevis til bilforsikringer, opkræver vi et gebyr på 7,00 kr.
- På ansvarsforsikringer for person- og varebiler bliver du årligt opkrævet et miljøbidrag på 60,00 kr. Miljøbidraget går til at finansiere den godtgørelse der betales til ejeren af den bil, der hugges op eller skrottes.
Rykkergebyr
Hvis forsikringen ikke betales til tiden, sender vi en rykker. Hver gang vi sender en rykker, opkræver vi et gebyr på 100 kr. til dækning af de ekstra administrationsomkostninger.
Opsigelsesgebyr
Mod et gebyr kan du vælge at opsige de fleste af dine forsikringer med kun 30 dages varsel til udløbet af en kalendermåned.