Om Tryg | Job i Tryg | Om at arbejde i Tryg

I Tryg får du mange kolleger med de muligheder for udvikling og udfordringer, det indebærer.

Vi er 2.300 medarbejdere, hvoraf 1.300 arbejder på hovedkontoret i Ballerup og 1.000 på Service Centre landet over.

Virksomhedskulturen

Vi trives på en sjov og spændende arbejdsplads. Når vi trives, er det fordi vi samarbejder, og fordi vi hver især yder vores bidrag til arbejdsklimaet ved at involvere os aktivt og vise engagement, respekt og hjælpsomhed. Vi udfordrer os selv og hinanden konstruktivt og fremadrettet.

Udvikling og udfordringer

I Tryg får du mulighed for at udnytte og udvikle dine kompetencer og samtidig leve op til de mål, vi sætter sammen med dig. Du bliver en del af et team, der skaber forandringer.

Uden for arbejdstid

Det er i dagligdagen det gælder, men ind imellem kan vi også feste og have det sjovt sammen uden for arbejdstid. Derfor giver Tryg årligt tilskud til fritidsforeninger og afdelingsfester. Også familien skal opleve, at vi kan have det sjovt og hyggeligt. Derfor arrangerer vi hvert år Børnejuletræsfest på hovedkontoret.

Trivsel

Som virksomhed og samfundsaktør bidrager Tryg til velfærd i de nordiske lande gennem forbedret trivsel. Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere oplever, at vi tager aktivt ansvar for deres motivation og trivsel.

Læs mere om Trivsel på arbejdspladsen

Jobb i Tryg