Et medlemskab med bonus

Har du forsikringer hos os, er du automatisk medlem af TryghedsGruppen og har derfor mulighed for at få udbetalt bonus. TryghedsGruppen er hovedejer af Tryg og står bag TrygFonden. Sammen arbejder vi hver dag for at gøre danskernes hverdag mere tryg – og det kan du blive en del af. TryghedsGruppen har i 2016 udbetalt en bonus til medlemmerne på 8 %.

Vi giver tryghed til hinanden
I TryghedsGruppen, TrygFonden og Tryg arbejder vi hver dag – på hver vores måde – for at gøre Danmark mere trygt.

Tryghed handler om din sikkerhed, sundhed og trivsel. Og om, at du selv er i stand til at handle, eller at der er nogen der træder til og hjælper, hvis uheldet sker. Tryghed giver overskud til, at vi kan være der for hinanden og give muligheder til dem, der ingen har.

Som kunde i Tryg er du med til at støtte TrygFondens arbejde for at skabe mere tryghed for alle i Danmark.

 

Mulighed for bonus
Hvert år i marts beslutter de medlemsvalgte repræsentanter i TryghedsGruppen, om der skal udbetales bonus. Det er blandt andet TryghedsGruppens økonomiske resultat, der er afgørende for, om der kan udbetales bonus – og hvor mange procent der skal udbetales. Du er altså ikke garanteret bonus hvert år.

Ny kunde?
Vil du også have mulighed for at få bonus i fremtiden – ring til os
på 70 11 20 20.

Ring mig op

Fakta om bonus

Det er forsikringsttageren (kunden), der får udbetalt bonus.
Dvs. den person, der har indgået forsikringsaftalen med Tryg og ikke eventuelle medforsikrede.

Det er TryghedsGruppen, der udbetaler bonus. Det er derfor ikke muligt blot at fratrække beløbet fra prisen på dine forsikringer, og det påvirker ikke din bonus, hvis du har haft skader.

Beløbet er skattepligtigt.

For at få bonus skal du:

  • være kunde hos os den 31. december året før udbetalingen og
  • være kunde hos os på beslutningstidspunktet i marts og
  • have fast bopæl eller hjemsted i Danmark
Beregningen af din bonus sker på baggrund af de forsikringer, du har haft hos Tryg i året før bonusudbetalingen. Har du fx forsikringer hos Tryg fra 1. juli og resten af året, vil din bonus blive beregnet ud fra prisen på dine forsikringer i de seks måneder.
Infoboks