Vi opdaterer vores systemer i weekenden, så du kan ikke anmelde skader online i perioden 19. april kl. 22 til 22. april kl. 7.

Forebyg skade

Et godt indeklima redder effektiviteten på arbejdspladsen

Indeklimaet på arbejdspladsen har stor betydning for vores sundhed og effektivitet i hverdagen. Et godt indeklima kan desuden forebygge den usunde skimmelsvamp og de gener, den kan medføre. Se her, hvad du selv kan gøre.

Forebyg skimmelsvamp, kontor med usundt indeklima

Er hovedpinen med på arbejde?

De fleste danskere opholder sig indenfor 80-90 % af tiden. En stor del af disse timer er på arbejdspladsen. Derfor har det indeklima vi befinder os i meget at sige for vores daglige velbefindende. Tung, fugtig eller ’forurenet’ luft kan give gener som træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær.

5 gode råd til et sundt indeklima

  • Hold en stabil temperatur på mellem 20-22º C i alle rum.
  • Luft ud 3 gange dagligt – 5-10 min ad gangen med gennemtræk.
  • Store møbler – skal ikke stå direkte op ad kolde ydervægge.
  • Sørg for hyppig rengøring - et støvfrit miljø fremmer indeklimaet.
  • Hold de indendørs døre åbne – det sikrer god luftcirkulation på fx kontoret.
  • Sørg for god ventilation - det modvirker tung og indelukket luft. 

Indeklimakort husker dig på udluftningen

Hvis du som mange andre har svært ved at huske at få luftet ud de tre anbefalede gange dagligt, kan et indeklima kort være en hjælp. Det lille plastikkort med fugt- og temperaturindikator skifter nemlig farve fra blåt til lyserødt, når indeklimaet bliver for dårligt i det rum, du arbejder i. På den måde bliver du nemt mindet om, når det er tid til at lufte ud.

Undgå skimmelsvamp

Et støvet og fugtigt indeklima giver et dårligt og ueffektivt miljø for dig og dine kollegaer – men for skimmelsvampen er det optimale vækstbetingelser at etablere sig i. Har din virksomhed haft vandskade, er risikoen for skimmelsvamp endnu større.

Symptomer på skimmelsvamp kan være

  • Nedsat koncentrationsevne
  • Træthed
  • Hovedpine
  • Kløende næse, øjne og hals

Læs mere på skimmel.dk eller bolius.dk