1.6.5.6.4 Forbered dig til rejsen - Sikring af hjemmet
Sikring af hjemmet
Her er nogle gode råd til hvad du kan gøre for, at tyvene ikke kommer forbi mens du er ude og rejse.
Husk at låse vinduer og døre
Afbestil aviser
Få en nabo til at tømme postkassen, gerne dagligt
Få en nabo til at smide nogle af sine affaldsposer i din affaldsspand
Indtal på din telefonsvarer, at du er hjemme lige om lidt
Tilslut et tænd/sluk ur så der er lys i huset om aftenen
Få det til at se ud som om du snart kommer hjem fx ved at have lidt tøj hængende på tørrestativet eller en halv kop kaffe stående i stuen
Bed naboerne om at tømme din postkasse, mens du er på ferie.
Tag billeder af dine ting, før du tager på ferie
Det er en god ide at tage billeder af rummene i din bolig. Gå tæt på særligt værdifulde genstande og møbler. Læg dine smykker på et mørkt underlag og tag billeder af dem. Billederne vil være en stor hjælp for politi og forsikringsselskab, hvis du skulle blive udsat for indbrud.