1.6.7.8.3 Tegn en forsikring- Hesteforsikring
Tegn en Hesteforsikring
Hvis du vil tegne en hesteforsikring i Tryg, kan du downloade og udfylde en begæring.
Download begæring om hesteforsikring
Begæringen skal sendes til:
Tryg
Københavnsvej 81-85
4000 Roskilde
Begæringen kan evt. sendes pr. fax til os på: 46 34 87 20 eller mailes på: hesteforsikring@tryg.dk.
Vejledning til udfyldelse af begæringen
På side 1 skal du udfylde oplysningerne om dig selv og data på hesten, du ønsker at forsikre.
På side 2 skal du udfylde købsoplysninger eller avlsoplysninger, sundhedsoplysninger og afgive din underskrift. Det er vigtigt at du udfylder alle felterne, idet forsikringen ikke træder i kraft før vi har modtaget alle oplysningerne.
Dyrlægeerklæringen på side 2 skal udfyldes af en dyrlæge hvis du ønsker at livsforsikre hesten for mere end kr. 30.000, hvis du ønsker at forsikre hesten mod uanvendelighed - uanset beløbet eller hvis du ønsker at tegne en sygedækning.
Dyrlægeerklæringen må ikke være ældre end 14 dage gammel, når vi modtager den i Tryg.
Kopi af en handelsundersøgelse kan anvendes i stedet for erklæringen side 2.
Bemærk: Hvis du ikke indsender en dyrlægeattest ved tegning/ændring af livsdækning under 30.000, er der en karenstid på 30 dage på forsikringen. Dog dækkes ulykkestilfælde hvormed forstås skade opstået i forbindelse med pludselig ydre vold, fra forsikringens tegning/ændring.
Hvornår træder forsikringen i kraft?
Forsikringen træder i kraft samme dag som vi modtager begæringen, hvis hesten er sund og rask, og dyrlægeerklæringen er anmærkningsfri og sundhedsoplysninger og underskrift er udfyldt af forsikringstager.
Er der anmærkninger på dyrlægeattesten skal disse vurderes af vores dyrlæge inden forsikringen kan træde i kraft eller evt. forbehold fastsættes.
Hvis vi tager forbehold for forsikringen, vil vi kontakte dig, inden vi tegner den.
Tegning af forsikring ved ejerskifte
Forsikringen ophører når hesten skifter ejer uden yderligere varsel, men forsikringen dækker i 14 dage hos den nye ejer.
Nye ejer kan overtage forsikringen ved at udfylde og indsende en begæring. (Begæringen kan downloades øverst på siden)
Nye ejer kan overtage samme sum og dækning som hesten har i forvejen, dog max. købesum.
Tryg er ved ejerskifte ikke forpligtet til at overtage forsikringen på uændrede vilkår.