Oversigt over hjemmesidens indhold - Sitemap
ForsideBeregn og købPrivatErhvervOm TrygKontaktLog på
2.11.1 Miljøansvarsforsikring

NB! For at du får det bedste udbytte af hjemmesiden, beder vi dig om udelukkende at anvende navigeringen nedenfor i venstre side af skærmen.


FDE og Tryg

Motorkøretøjsforsikring inkl. chaufførforsikring


Fragtføreransvarsforsikring (CMR)

Kombi-forsikring

Miljøansvarsforsikring

Sundhedsforsikring

Privatforsikringer

Til- og afmelding af køretøjer

Information i tilfælde af skader

Anmeldelse af skader

Miljøansvarsforsikring
Det er ikke din skyld, men du skal betale. En ny lov fra 1. januar 2001 betyder, at myndighederne kan forlange, at virksomheder renser forurenet jord, også selv om virksomheden ikke er ansvarlig for forureningen. Det er ligegyldigt, hvordan forureningen opstår, da loven siger, at ansvaret placeres på et objektivt grundlag. Det betyder, at virksomheden også er ansvarlig for hændelige uheld.

Sådan en forurening af jorden kan for eksempel ske ved, at virksomheden har en olietank i jorden, og selve tanken eller dens rørledninger begynder at ruste, så olien siver ud i jorden. Det kan også være, at virksomheden har en olietank med en pumpestander over jorden, og at en chauffør kommer til at spilde, når han fylder olie på sin vogn.

Fire-fem millioner kroner
Det kan være dyrt at betale den oprydning, som loven påbyder. Man når ikke langt for 100.000 kroner, enkelte oprydninger er løbet op i fire-fem millioner kroner.

Den enkelte villaejer med olietank i kælderen kan dog være rolig. Han er omfattet af oliebranchens generelle forsikring, som dækker eventuel forurening fra villaens olietank.

Men alle andre, der opbevarer væsker, som kan forurene jorden i over- eller underjordiske tanke, palletanke eller beholdere, eller som kan forurene jorden på anden måde, har behov for en miljøforsikring, hvis de ønsker at dække sig mod risikoen for at forurene jorden. Det kan for eksempel være vognmænd og auto-, lakerings- og karosserivirksomheder.

- Den almindelige erhvervsansvarsforsikring, som mange virksomheder har, dækker kun forurening på tredje mands ejendom, altså for eksempel på nabogrunden, samt forurening, som sker pludseligt, som vi siger i forsikringssproget. Det betyder, at for eksempel en siveskade fra en olietank ikke dækkes, da det ikke er sket pludseligt. Heller ikke skader, der kun rammer ens egen grund, er dækket af den almindelige erhvervsansvarsforsikring, oplyser Tryg.

Ny miljøforsikring dækker
Virksomheden bør derfor tegne en særlig miljøforsikring. Vi tilbyder en forsikring, der dækker netop de jordforureninger, den nye lov forlanger, at man rydder op efter. Miljøforsikringen dækker både undersøgelser og oprydning efter forurening, hvad enten den er sket pludseligt eller ej, og den dækker både den forurening, der sker på egen grund og på nabogrunden.

Med Tryg miljøforsikring kan virksomheden forsikre sig mod forureningsskader fra et par millioner kroner og helt op til 100 millioner kroner.

Hvad, virksomheden skal betale for forsikringen, er individuelt. Det afhænger af, hvor godt virksomheden beskytter sig mod forurening. Har man for eksempel dobbeltvægge omkring sin olietank i jorden og måleudstyr, der fortæller, hvis der går hul på en af væggene, eller har man et bassin af vandtæt beton under sine overjordiske tanke, så olien løber ud i bassinet, hvis der går hul på en rørledning under jorden, giver det en lavere præmie.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

FDE Service Partner A/S
Henrik Mølgaard: 74 30 33 35 eller
Allan Thomsen: 74 30 33 37