Kvinde sidder i vindueskarm og kigger ud med hun holder en kop i hånden
Gode råd

Få et sundere indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores hverdag og sundhed på mange måder. I efterår og vinter lufter vi typisk mindre ud – det kan have konsekvenser for både nattesøvn og velbefindende.

Foråret og det varmere vejr, er en glimrende mulighed for at åbne vinduer og døre mere: en god vane, der er godt for helbredet.

Oplever du gener som allergi, hovedpine og dårlig nattesøvn?

Et sundt og behageligt indeklima betyder meget for vores daglige velbefindende. De fleste af os opholder os 80-90 % af tiden indendørs. Her er faktorer som fugt, støv, temperatur og partikler fra fx stearinlys og rengøringsmidler med til at påvirke den luft vi lever i.

Er luften tung, fugtigt og forurenet kan det komme til udtryk i din krop. Måske oplever du gener som hovedpine eller dårlig nattesøvn. Heldigvis kan du gøre meget selv, for at få et godt og sundt indeklima i din bolig.

Få et godt indeklima med disse 10 råd

  1. Luft ud med gennemtræk i 5-10 minutter, tre gange dagligt.
  2. Hold en jævn indendørs temperatur i alle rum på mellem 20-23 grader. Hvis du sover bedst ved en lavere rumtemperatur, så luft ud i soveværelset, inden du går i seng.
  3. Tør ikke tøj indendørs. Tør i stedet udenfor eller i en tørretumbler med kondensbeholder eller aftræk til det fri.
  4. Brug emhætte når du laver mad, og lad den køre 5-10 minutter efter.
  5. Undgå store møbler direkte op ad kolde ydervægge. Det skaber kondens. Vælg gerne reoler med åbne hylder.
  6. Hold døren til badeværelset lukket, når du bader og luft godt ud bagefter. Fjern overskydende vand fra vægge og gulv med en svaber. Brug ventilator i badeværelset ved siden af udluftning.
  7. Fjern kondens på den indvendige side af vinduerne. Hvis der er mere en 10-20 millimeter dug langs rudekanten, er det tegn på, at luftfugtigheden i rummet er for høj.
  8. Når du tørrer fugt og kondens af, kan det med fordel gøres med toiletpapir, som kan skylles ud efter. Bruger du klude, skal de enten tørres udenfor, smides ud eller tørretumbles, da de ellers afgiver fugt til luften igen.
  9. Sørg for en god luftcirkulation i hele huset. Hold dørene åbne. (Undtagen døren til badeværelset, når du bader)
  10. Støvsug og gør rent lidt oftere. Det fremmer det gode indeklima.

Få et sundere indeklima med et indeklimakort

Det lille kort med fugt- og temperaturmåler lader dig nemt tjekke, om dit indeklima er sundt. Viser kortet lyserødt, er det tid til at lufte ud. Du kan købe det med op til 52 % rabat.

Få styr på indeklimaet

Her er de 4 største fugtsyndere i hverdagen

I november 2016 spurgte vi vores kunder om deres indeklimavaner, gennem en tre måneder lang undersøgelse. Svarene viste, at særligt fire helt almindelige vaner i hverdagen er store kilder til fugt.

  • Vi åbner døren efter bad 
    Over halvdelen svarede at de åbner badeværelsesdøren, når de er færdige med at bade. Det betyder store mængder vanddamp ud i boligen, som kunne have været undgået ved at holde døren lukket. 
  • Vi tørrer tøj indenfor
    Ni ud af ti svarede, at de tørrer tøj indenfor – flere hver uge. En helt almindelig tøjvask afgiver omkring to liter vanddamp til resten af din bolig, når du tørrer tøj indenfor. Vandet forsvinder ikke, men absorberes i stedet i vægge og møbler. 
  • Vi sover koldt
    Over 60% vil helst sove i et koldt rum og holder derfor en temperatur på højst 18 grader i soveværelset. Problemet opstår, når vi i resten af boligen ønsker en varmere temperatur på 19-22 grader. Varm luft fra stuerne, der trænger ind i et koldt soveværelse, skaber nemlig kondens. 
  • Vi glemmer at lufte ud
    Anbefalingen lyder, at vi lufter ud tre gange dagligt af 5-10 minutters varighed. Men noget tyder på, at vi glemmer det. Kun en tredjedel svarer, at de lufter ud flere gange dagligt. En femtedel lufter ud en gang om ugen eller sjældnere.
blik ud af vindue med sol til haven

Vi har samlet gode råd til dig

Vi har samlet et overblik af gode råd til dig om blandt andet hus og bolig, indbrud, flytning, brand og vejr. 

Få gode råd