Autoforhandler- og værkstedsforsikring

Autoforhandler- og værkstedsforsikring – dækker dit ansvar ved reparationer

Med en autoforhandler- og værkstedsforsikring er du dækket, hvis du kommer til at skade en kundes bil i forbindelse med en reparation.

Særlige fordele i autoforhandler- og værkstedsforsikringen

Dækker kaskoskader
Forsikringen sikrer både dine kunders og dine egne biler mod kaskoskader.
Dækker fejl ved reparation
Fører en reparationsfejl til motorskade på kundens bil, dækker forsikringen.
Vi klarer sagsbehandlingen
Kommer du ud for en erstatningssag, tager vi os af dialogen og sagsbehandlingen, så du kan bevare dit omdømme og de gode kunderelationer.

Sådan dækker autoforhandler- og værkstedsforsikringen

Motoransvars- og kaskoforsikring. Forsikringen dækker de skader, som kundens egen kaskoforsikring ikke dækker. Fx skader, når du prøvekører kundens bil.

Gør din forsikring endnu bedre

Du kan udvide autoforhandler- og værkstedsforsikringen med flere dækninger:

 

  • Erhvervsansvar. Dækker, hvis du kommer til at skade personer eller deres ting. Et eksempel kunne være, at en kunde glider i en klat olie og kommer til skade, eller at en kunde har indleveret en bil til reparation på dit værksted, og bilen i forbindelse med indbrud bliver udsat for hærværk.*
     
  • Produktansvar. Dækker, hvis et produkt fører til skade på personer eller deres ting. Fx, hvis du sælger en reservedel med fejl eller mangler.*
  • Skader sket under reparation. Fx, hvis du monterer en tandrem forkert, og det fører til motorskade.
     
  • Forkert påfyldning af væske og bundpropsfejl. Fx, hvis du kommer til at fylde motorolie på bremsebeholderen, eller hvis en mangelfuldt påskruet oliebundprop fører til motorskader.

*Erhvervsansvar og produktansvar købes typisk som samlet løsning.